Banner
Mette Olander
Administrationschef
PlejeGribskov

Jeg har med stor succes brugt Joann som konsulent i forbindelse med individuelle lederudviklingsforløb i flere omgange. Det særlige omkring Joanns udviklingsforløb er at jeg som chef sammen med lederen inddrages i hvilke mål der skal opstilles i forhold til forløbet. Allerede ved denne første fællessamtale udviser Joann sit store overblik, ved både at inddrage de behov jeg og virksomheden har for at få lederen til at flytte ind i forskellige ledelsesmæssige forståelser, samt at klarlægge lederens egne behov for udvikling på en meget anerkendende måde.

Undervejs i forløbene har jeg været inviteret til en midtvejsevaluering og en slutevaluering. Jeg er imponeret over hvordan Joann har bidraget til en skærpet forståelse hos lederen for den ledelsesmæssige opgave samt hvilke motivationer lederen har for at udfylde denne. Jeg har i alle forløb fået glæde af en leder med skærpet ledelsesoverblik og stor motivation til at udvikle både sig selv og organisationen yderligere.